mandag den 6. november 2017

Hvordan tjener en strikdesigner sin løn (selvpromovering - del 4 af 5)😳😳😳


For at du overhovedet kan tjene penge på dine opskrifter, er du nødt til at gøre opmærksom på dig selv - eksempelvis via de sociale medier. 


Læs de foregående indlæg her
Del 1 Intro og Freelance aftaler
Del 2 Salg af opskrifter (mere teknisk)
Del 3 Undervisning som indtjenings
Del 5 Affiliate (reklame)

Selvpromovering er noget af det sværeste, du skal fortælle kunden - hvorfor hun skal købe din opskrift... frem for en andens opskrift, og hvorfor er det dine opskrifter er så fede at hun rent faktisk skal købe dem, når der findes så mange gratis???

Jeg er heldig, jeg begyndte at sælge mine opskrifter før FacebookInstagram og Snapchat var det gyldne medie... Jeg startede dengang alle strikkere med respekt for sig selv og vores håndværk havde en blog, en blog hvor jeg i bedste dagbogs format skrev om mit strikkeliv. Så mine kunder der har været med fra start, de kender mig og mine designs rigtig godt. Ud over bloggen, så var der også det der Ravelry (som ingen kunne udtale...) Men det var hot, og jeg var der og det var vi mange der er - er du på Ravelry?

Mit store blog idol var Yarnharlot og Slagt en hellig ko, de 2 formåede at skrive blogindlæg på blogindlæg som var fantastiske og inspirerende... Min blog var langt fra fantastisk - når jeg læser tilbage på den, er det mig et under hvorfor den overhovedet blev læst... Og den største kritik jeg havde på den og stadig har, er min mangel på dansk retstavning... Var jeg en strikdesigner der tjente styrtende med penge... ville jeg naturligvis få hvert indlæg redigeret og oversat til flere sprog... Sådan er det ikke, derfor må du som læser tage det med, og får du ondt i rette-pinden, så foreslår jeg du finder en anden blog at læse 😜 (mine opskrifter dem bruger jeg til gengæld penge på at få redigeret, både tekst men også tal).

I dag skal det som sagt handle om promovering af dig som designer og dine opskrifter, kurser, foredrag osv... opskriften er stort set den samme.

Når jeg udgiver en bog, en opskrift, har et kursus, holder et foredrag, så er der én ting der er så sikkert som amen i kirken... Hvis jeg ikke gør opmærksom på at jeg har et nyt produkt, så er der ingen der køber det. Det nytter heller ikke noget bare at gøre opmærksom på det én gang eller ét sted. Jo mere "reklame" jeg gør for et produkt, jo bedere sælger det, MEN for meget reklame, kan også have den modsatte effekt... Kunderne vil ikke bare have den ene reklame, efter den anden, de vil inspireres, lære nyt og lære mig at kende... Så mellem mine produkt udgivelser, sørger jeg for at have en masse inspiration og og vejledninger jeg kan dele med mine følgere.

For mig er det vigtigt at mine faste kunder min kernegruppe som jeg kalder dem (læser du med her så er du nok en af dem)... de skal føle at de og jeg har noget sammen, nemlig det der med at strikke, at nørde med strik og så det der med farver. Og det er faktisk en af grundene til at jeg stadig blogger - selv om det slet ikke er hot længere, og det er også derfor jeg har min Youtubekanal, derfor jeg laver live udsendelser på Facebook og laver vejledninger i min Instagram storie, og er lidt mere personlig på min Snapchat, end jeg er nogen andre steder - Det er for at knytte et bånd med min kernegruppe og give dem lidt af mig. Det hedder jo også sociale medier og ikke ego medier.

80% af min tid på de Sociale medier består af at give mine kunder noget de kan bruge, og 20% bruger jeg på reklame for mine produkter.

Det betyder faktisk også at jeg har en super god åbnings og klik procent i mine nyhedsbreve, at mine følgere på de sociale medier bliver, jeg har ikke mange der falder fra. Jeg har en stor procent kommentare i forhold til mange andre, der har samme antal følgere som jeg... Det tager jeg som værende super fedt, jeg er i dialog med dig der læser, det gør at mit arbejde giver mening på flere planer.

Nu spørger du måske dig selv - hvad har det at gøre med at sælge et produkt?

Mange af mine faste kunder køber ALLE mine opskrifter, også dem de ikke vil strikke, de kommer til mine workshops flere gange (de samme workshops), de anbefaler på livet løs og uden dem, ville jeg helt sikkert ikke kunne klare mig - DE ER GULD VÆRD... Havde jeg haft dem, hvis ikke jeg gav noget af mig selv og min viden fra mig? Det tror jeg ikke....

Mange af dem har også sendt små fine håndlavet gaver til Leia da hun kom til verden og det er vi så taknemmelige og overvældet over💝

Når du læser med her i dag, er det som strikker eller som designer?

11 kommentarer:

  1. Jeg læser med som strikker,godt du giver et indblik hvorfor man (ellers indlysende)selvfølgelig skal betale for sine opskrifter og ikke bare have dem gratis

    SvarSlet
    Svar
    1. Smiler tak Gitte, jeg håber at disse indlæg både henvender sig til strikkere og designere og dem der måske går og overvejer at skrive opskrifter.

      Slet
  2. Jeg læser med som strikker. Har købt et par af dine opskrifter, men har endnu til gode at få dem strikket.

    SvarSlet
    Svar
    1. først 1000 tak for din støtte af mit arbejde. Håber du får dem strikket en dag, hvilke opskrifter har du købt?

      Slet
  3. Jeg læser med som strikker, ser dine YouTube indslag, nogle gange for at lære, andre gange for bare at se/høre din glade stemme. Jeg deler gerne på Fb, fordi jeg gerne vil være med til at du kan få smør på brødet. Jeg køber nogle opskrifter og strikker nogle af dem. Lige nu er der gået Hindbærbrus i Bedste her. Forsæt endelig det gode arbejde 😘

    SvarSlet
    Svar
    1. 1000 tak, og tak for at du deler :-) Dejligt når nogen gerne vil hjælpe med at give smør til brødet :-)

      Slet
  4. Jeg læser med som strikker.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hvad tænker du om mine indlæg som strikker?

      Slet
  5. Hejsa. Tak for den gode serie indlæg du har lavet om livet som designer.
    Jeg læser med som designer og underviser.
    Din blog har jeg fulgt gennem mange år - hvilket har været til stor inspiration for mig i min egen "garnudvikling"
    God fornøjelse med jeres bette pige. Børn er da det skønneste og mest livsbekræftende, jeg kan komme i tanke om :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak søde Edith, jeg er så glad for at vi er kollegaer og at jeg kan være til inspiration. Og ja børn er bare det skønneste og mest livsbekræftende i verden. Tænk jeg troede jeg skulle arbejde 2 timer hver dag... Det er blevet til 30 min hver dag og 2 om fredagen hvor Michael har barselsdag.

      Slet
  6. Jeg læser også med som strikker, men også fordi jeg har læst din blog længe og derfor synes jeg kender lidt til dig, og gerne vil følge dit liv, hvilket også er grunden til at jeg læser blogs, endnu :-) men så synes jeg da det er fedt at se hvordan dir rejse fra lærer til strikdesigner har været. At du har taget det store spring og ovenikøbet deler ud af dine erfaringer om der at leve af det er så fint. Og så sidder jeg lige og smiler af din kommentar om arbejdstiden, det minder lidt om at jeg troede jeg skulle hjem og dandere den ifht at gå på rigtigt job da jeg skulle på barsel.... Not so much ;-) fortsat god arbejdslyst med det hele søde Charlotte.

    SvarSlet

Jeg håber du har nydt indlægget. 1000 tak for din kommentar.